søndag den 22. juni 2008

Længe siden..

Det er vist ved at være på tide at jeg får opdateret min blog... Der er sket så mange ting i den sidste tid, så der har ikke været så meget tid. Min kæreste og jeg har købt hus, JUBII, og får nøglen her på fredag. Det glæder vi os rigtig meget til. Så vi er godt i gang med at pakke ting ned i kasser, så nu bliver der heller ikke tid, eller plads, til hobby.
Jeg har dog lavet lidt til både mor og fars dag. Men jeg glemte at få taget billed af det, så jeg skal lige have overtalt min lillesøster, som bor hjemme til at gøre det for mig, så jeg kan få lagt det på bloggen. Jeg er også næsten færdig med albummet til min fætter. Så snart jeg er færdig, vil jeg tage billeder, bare så jeg får gjort det..
Jeg har også købt en del ting i den seneste tid.. Det syntes jeg ville give mig selv, fordi når vi kommer i huset vil der ikke være så mange ting til overs. Det vil jeg også få taget billeder af. Men det bliver sikkert først når jeg er kommer på plads, for lige nu er det pakket ned i kasser..
Jeg har også bestilt månedspakker, og har allerede fået min første pakke. Jeg får tre pakker. Jeg ved godt det lyder som mange, men jeg tror det er bedre end tage i Anettes papir og stil hele tiden og købe mig fattig der. Som sagt har jeg allerede fået en pakke, og den er fra Mosh Posh. Det er en rigtig lækker pakke med mange ting i. Den er helt sikker pengene værd. Hov, jeg har da fået to pakker. Jeg har også bestilt pakken fra QTea, og har fået en. Det er en lille pakke, kun med tilbehør, altså ingen papir. Jeg er helt vild med de små ting og sager der er i pakken. Det er ting man ikke kan finde andre steder. Jeg troede egentlig at der var mere i pakken, så derfor var jeg lidt skuffet. Men jeg var bestemt ikke skuffet over de ting der så var i pakken, og jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge dem. Den sidste pakke, jeg ikke er begyndt at på endny er dra SPS, Sweet Pea Scrap. Og jeg glæder mig til at få den..
Det var lige en lille update. Der skal nok komme nogle billeder op... På et tidspunkt...

tirsdag den 17. juni 2008